www.archive-org-2014.com » ORG » W » WIKIPEDIA

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 2043 . Archive date: 2014-12.

  • Title: Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: .. Forside.. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi.. Gå til:.. navigation.. ,.. søg.. Velkommen til Wikipedia.. ,.. den frie.. encyklopædi.. som.. alle kan redigere.. Astronomi.. Botanik.. Film.. Geografi.. Historie.. Militær.. Musik.. Rumfart.. Sport.. for kvinder.. for børn og unge.. Flere portaler.. Der findes nu over 38 millioner artikler i.. Wikipedia.. , hvoraf.. 193.. 435.. er på.. dansk.. Skribentforside.. •.. Hjælp.. A–Å.. Projekter.. Bekendtgørelser.. Ambassaden / Embassy.. Wikipedia Mobil.. Kontakt Wikipedia.. Ugens artikel.. Jul på Slottet.. er en.. tv-julekalender.. produceret af.. DR.. og sendt første gang som.. børnenes U-landskalender.. i.. 1986.. Serien blev instrueret af.. Finn Henriksen.. med musik af.. Bodil Heister.. Størstedelen af serien blev optaget på.. Rosenholm Slot.. og.. var den hidtil dyreste julekalender DR havde produceret.. Den er blevet genudsendt i.. 1991.. 1998.. og senest.. 2013.. på.. DR Ramasjang.. handler om et fattigt kongerige, der må betale.. krigsskadeerstatning.. til nabolandet enten i form af kongens vægt i.. guld.. eller ved at gifte prinsesse Miamaja bort inden jul.. Grev Rabsenfuchs forsøger at spolere planerne sammen med sin nevø Junker Juchs, mens nisserne, der også bor på slottet, forsøger at hjælpe til med at sprede julestemning.. Hovedrollerne som jægeren Valentin og prinsesse Miamaja bliver spillet af.. Jens Zacho Böye.. Hanne Steensgaard.. , der begge oplevede voldsom popularitet, mens.. Waage Sandø.. spiller skurken Grev Rabsenfuchs.. Af andre medvirkende kan nævnes.. Morten Grunwald.. Ole Thestrup.. Allan Olsen.. Julekalenderen indeholder en del sange hvoraf den mest kendte nok er "December-Sang" med teksten ".. det' sørme det' sandt december.. ".. De blev udgivet på.. CD.. i 1998.. Læs mere.. Seneste tre uger:.. Matador (tv-serie).. —.. Singapore.. Slaget om Grækenland.. Mere om Ugens artikel.. Arkiv.. Dagens skandinaviske artikel.. Europa.. er ein av sju tradisjonelle.. verdsdelar.. jorda.. Fysisk og geologisk er Europa den vestlegaste halvøya av.. Eurasia.. , vest for.. Asia.. Europa grenser til.. Nordishavet.. i nord,.. Atlanterhavet.. i vest,.. Middelhavet.. i sør og til.. Kaukasus.. Svartehavet.. og vassvegane som går mellom Svartehavet og Middelhavet i søraust.. I aust er Europa generelt skild frå Asia ved.. vasskiljet.. Uralfjella.. Uralelva.. Kaspihavet.. Landskapet i Europa viser stor variasjon over relativt små område.. Dei sørlege områda er derimot meir fjellkledde, medan ein nord for.. Alpane.. Pyreneane.. Karpatane.. glir over i åslendte landskap og breie, låge sletter, som er vidstrakte i aust.. Denne utstrakte sletta vert kalla.. Den store europeiske sletta.. med hjarta i.. Det nordeuropeiske låglandet.. Ein boge med høgareliggande område strekkjer seg så frå dei vestlege delane av.. Storbritannia.. Irland.. , og held fram langs heile.. Noreg.. Les meir ….. Mere om Dagens skandinaviske artikel.. Skanwiki.. Fremhævede artikler.. De nyeste.. fremragende artikler.. Middelaldercentret.. IC4-sagen.. København.. Ayatollah.. Frédéric Chopin.. gode artikler.. Tesla Model S.. Mary Rose.. Il ritorno d'Ulisse in patria.. Slaget om Guadalcanal.. lovende artikler.. Fugle.. Frank Erichsen.. Kristiansten fæstning.. Islandsk.. VW Lupo.. Aymara.. Rediger.. Mere fremhævet indhold.. Kategorier.. Naturvidenskab.. Biologi.. Datalogi.. Fysik.. Geologi.. Kemi.. Logik.. Lægevidenskab.. Matematik.. Humaniora.. samfundsvidenskab.. Antropologi.. Arkitektur.. Filosofi.. Jura.. Kommunikation.. Psykologi.. Pædagogik.. Sociologi.. Sprogforskning.. Statskundskab.. Teologi.. Økonomi.. Teknik.. Elektronik.. Energi.. Industri.. Jordbrug.. Mekanik.. Robotter.. Sundhedsvæsen.. Transport.. Kultur.. Dans.. Hobby.. Kunst.. Litteratur.. Mad og drikke.. Mode.. Mytologi.. Personer.. Politik.. Religion.. Teater.. Traditioner.. Turisme.. Underholdning.. Flere kategorier.. Aktuelle begivenheder.. Landstingsvalget i Grønland.. Ebola-udbruddet i Vestafrika.. En.. uvildig rapport.. konkluderer, at.. IC4.. (billedet).. IC2.. er en dårlig investering, men at de fortsat bør videreudvikles.. Grønland.. danner ny regering med.. Kim Kielsen.. landsstyreformand.. Den svenske regering.. kommer i mindretal blot to måneder efter sin tiltræden, og statsminister.. Stefan Löfven.. udskriver valg.. Polakken.. Donald Tusk.. overtager posten som.. Formand for Det Europæiske Råd.. efter.. Herman Van Rompuy.. Tidligere.. overvismand.. Peter Birch Sørensen.. udnævnes  ...   中文.. Flere end 250.. Català.. Čeština.. فارسی.. Українська.. Flere end 100.. العربية.. Български.. Dansk.. Esperanto.. Eesti.. Euskara.. Galego.. עברית.. ह न द.. Hrvatski.. Magyar.. Bahasa Indonesia.. Қазақша.. 한국어.. Lietuvių.. Minangkabau.. Bahasa Melayu.. Română.. Simple English.. Slovenčina.. Slovenščina.. Српски / Srpski.. Türkçe.. Volapük.. O‘zbek.. Flere end 50.. Azərbaycanca.. Беларуская.. Cymraeg.. Ελληνικά.. Krèyol ayisyen.. Հայերեն.. ქართული.. Latina.. Latviešu.. Македонски.. न प ल भ ष.. Occitan.. Piemontèis.. Srpskohrvatski / Српскохрватски.. தம ழ.. త ల గ.. ไทย.. Tagalog.. Tatarça / Татарча.. Komplet liste.. Donationer.. Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang.. Giv et bidrag.. til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de.. servere.. , som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på.. Støt Wikipedia.. Til toppen af siden.. Hentet fra ".. http://da.. wikipedia.. org/w/index.. php?title=Forside oldid=2692411.. ".. Kategori.. Navigationsmenu.. Personlige værktøjer.. Opret konto.. Log på.. Navnerum.. Artikel.. Diskussion.. Varianter.. Visninger.. Læs.. Vis kilden.. Se historik.. Mere.. Søg.. Navigation.. Fremhævet indhold.. Tilfældig side.. Tilfældige artikler.. Deltagelse.. Velkommen.. Landsbybrønden.. Ambassaden.. Kalender.. Seneste ændringer.. Værktøjer.. Hvad henviser hertil.. Relaterede ændringer.. Læg en fil op.. Specialsider.. Permanent link.. Oplysninger om siden.. Wikidata-emne.. Citér denne artikel.. Organisation.. Donation.. Wikimedia Danmark.. GLAM.. Udskriv/eksportér.. Lav en bog.. Download som PDF.. Udskriftsvenlig udgave.. Andre sprog.. Qafár af.. Аҧсшәа.. Acèh.. Afrikaans.. Akan.. Alemannisch.. አማርኛ.. Aragonés.. Ænglisc.. ܐܪܡܝܐ.. مصرى.. অসম য.. Asturianu.. Авар.. Aymar aru.. Башҡортса.. Boarisch.. Žemaitėška.. Bikol Central.. Беларуская (тарашкевіца).. भ जप र.. Bislama.. Bahasa Banjar.. Bamanankan.. ব ল.. བ ད་ཡ ག.. ব ষ ণ প র য মণ প র.. Brezhoneg.. Bosanski.. ᨅᨔ ᨕ ᨁ.. Буряад.. Chavacano de Zamboanga.. Mìng-dĕ ng-ngṳ.. Нохчийн.. Cebuano.. Chamoru.. Choctaw.. ᏣᎳᎩ.. Tsetsêhestâhese.. کوردی.. Corsu.. Nēhiyawēwin / ᓀᐦᐃᔭᐍᐏᐣ.. Qırımtatarca.. Kaszëbsczi.. Словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ.. Чӑвашла.. Zazaki.. Dolnoserbski.. ދ ވ ހ ބ ސ.. ཇ ང་ཁ.. Eʋegbe.. Emiliàn e rumagnòl.. Estremeñu.. Fulfulde.. Võro.. Na Vosa Vakaviti.. Arpetan.. Nordfriisk.. Furlan.. Frysk.. Gaeilge.. Gagauz.. 贛語.. Gàidhlig.. گیلکی.. Avañe'ẽ.. 𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺.. ગ જર ત.. Gaelg.. Hausa.. 客家語/Hak-kâ-ngî.. Hawai`i.. Fiji Hindi.. Hiri Motu.. Hornjoserbsce.. Kreyòl ayisyen.. Otsiherero.. Interlingua.. Interlingue.. Igbo.. ꆇꉙ.. Iñupiak.. Ilokano.. Ido.. ᐃᓄᒃᑎᑐᑦ/inuktitut.. Lojban.. Basa Jawa.. Qaraqalpaqsha.. Taqbaylit.. Адыгэбзэ.. Kongo.. Gĩkũyũ.. Kwanyama.. ភ ស ខ ម រ.. ಕನ ನಡ.. Перем Коми.. Kanuri.. Къарачай-малкъар.. क श र / کٲش ر.. Ripoarisch.. Kurdî.. Коми.. Kernowek.. Кыргызча.. Ladino.. Lëtzebuergesch.. Лакку.. Лезги.. Luganda.. Limburgs.. Ligure.. Lumbaart.. Lingála.. ລາວ.. Latgaļu.. Basa Banyumasan.. Мокшень.. Malagasy.. Ebon.. Олык марий.. Māori.. Baso Minangkabau.. മലയ ള.. Монгол.. Молдовеняскэ.. मर ठ.. Кырык мары.. Malti.. Mvskoke.. Mirandés.. မ န မ ဘ သ.. Эрзянь.. ماز رونی.. Dorerin Naoero.. Nāhuatl.. Napulitano.. Plattdüütsch.. Nedersaksies.. न प ल.. Oshiwambo.. Norsk nynorsk.. Norsk bokmål.. Novial.. Nouormand.. Sesotho sa Leboa.. Diné bizaad.. Chi-Chewa.. Oromoo.. ଓଡ ଆ.. Ирон.. ਪ ਜ ਬ.. Pangasinan.. Kapampangan.. Papiamentu.. Picard.. Deitsch.. Pälzisch.. प ल.. Norfuk / Pitkern.. پنجابی.. Ποντιακά.. پښتو.. Runa Simi.. Rumantsch.. Romani.. Kirundi.. Armãneashti.. Tarandíne.. Русиньскый.. Kinyarwanda.. स स क तम.. Саха тыла.. Sardu.. Sicilianu.. Scots.. سنڌي.. Sámegiella.. Sängö.. Srpskohrvatski / српскохрватски.. ස හල.. Gagana Samoa.. ChiShona.. Soomaaliga.. Shqip.. Српски / srpski.. Sranantongo.. SiSwati.. Sesotho.. Seeltersk.. Basa Sunda.. Kiswahili.. Ślůnski.. Tetun.. Тоҷикӣ.. ትግርኛ.. Türkmençe.. Setswana.. Lea faka-Tonga.. Tok Pisin.. Xitsonga.. Татарча/tatarça.. ChiTumbuka.. Twi.. Reo tahiti.. Удмурт.. ئۇيغۇرچە / Uyghurche.. اردو.. Oʻzbekcha.. Tshivenda.. Vèneto.. Vepsän kel’.. West-Vlams.. Walon.. Wolof.. 吴语.. Хальмг.. IsiXhosa.. მარგალური.. יי דיש.. Yorùbá.. Vahcuengh.. Zeêuws.. 文言.. Bân-lâm-gú.. 粵語.. IsiZulu.. Тыва дыл.. म थ ल.. Rediger links.. Denne side blev senest ændret den 27.. december 2008 kl.. 21:01.. Tekst er tilgængelig under.. Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.. 0.. ; yderligere betingelser kan være gældende.. Se.. brugsbetingelserne.. for flere oplysninger.. Behandling af personlige oplysninger.. Om Wikipedia.. Forbehold.. Udviklere.. Mobilvisning..

    Original link path: /wiki/Forside
    Open archive

  • Title: Hjælp:Velkommen til Wikipedia - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Hjælp:Velkommen til Wikipedia.. •.. Guide.. Snydeskema.. Ofte stillede spørgsmål.. Øvrige spørgsmål.. Ordliste.. Nybegynderforum.. Mentorprogrammet.. Velkommen til Wikipedia!.. Det er rart at have dig med om bord.. Vi er glade for, at du ønsker at hjælpe til med udviklingen af denne encyklopædi.. Vi håber, at du vil nyde din deltagelse i Wikipedias fællesskab lige så meget som vi gør.. At bidrage med viden er en stor og vigtig opgave og jo flere vi er, desto bedre.. Som ny bidragyder kan du hurtigt føle dig overvældet af projektets størrelse og tilsyneladende kompleksitet, men bare rolig.. Det bliver nemmere og mere klart med tiden.. Hvis du føler, at du har brug for hjælp, står der erfarne Wikipedianere til din rådighed, så du kan lære grundretningslinjerne i projektet at kende.. Vi har valgt at vise nogle ressourcer nedenfor, som kan hjælpe din start.. Held og lykke, og god fornøjelse –.. Wikipedias brugere.. Som en indføring til redigering i Wikipedia kan du med det samme gå i gang med at læse vores.. , hvor du får en introduktion til de grundlæggende redigeringsfunktioner.. Vi henviser til en række sider, som er vigtige og kan hjælpe dig – men fortvivl ikke, hvis du laver fejl eller ikke kan få det ønskede resultat.. Du kan ikke komme til at ødelægge noget, for alle fejl kan rettes, og du kan nemt få hjælp til at løse problemer.. At finde rundt.. For at forstå Wikipedia skal du i første omgang  ...   at udvikle encyklopædien og til at kommunikere med hinanden på den mission.. Her er en oversigt, du kan bruge til at finde rundt i fællesskabet:.. Wikipedia:Forside.. – Wikipedias knudepunkt.. Siden har links til det meste, og her er også enkelte råd til redigeringen af Wikipedia.. Integrerede projekter.. Vores "regler".. Helt overordnet er Wikipedias regler kun udtryk for almindelig sund fornuft.. Du behøver med andre ord ikke sætte dig ind i alle.. regler og normer.. for at skrive på Wikipedia.. Det er dog en meget god idé kort at kigge på dem, der vedrører dig, og så ikke mindst disse fem overordnede principper:.. Fem Søjler.. Hvis du har brug for hjælp.. Der er to generelle måder at få hjælp til.. på:.. selvhjælp.. assistance.. Selvhjælp.. involverer at læse hjælpe- og instruktionssiderne som denne på Wikipedia.. Nogle meget informative selvhjælpssider er:.. Hjælp:Guide.. Hjælp:Snydeskema.. Hjælp:Ofte Stillede Spørgsmål.. Hjælp:Øvrige spørgsmål.. Hjælp:Forside.. Hjælp:Tips.. Hvis du går i stå, bliver forvirret eller omtåget, er der.. til rådighed på Wikipedias nybegynderforum og anmodningssider – brug disse når selvhjælp ikke har givet dig et svar:.. Wikipedia:Nybegynderforum.. – frivillige tjekker for nye spørgsmål jævnligt.. Der er også lister over brugere, der vil hjælpe dig:.. Hjælp:Mentorer.. – med mentorordningen kan du få tilknyttet en erfaren skribent, der vil guide dig.. Wikipedia:Administratorer.. – administratorerne vil også ofte kunne hjælpe dig med dit problem.. php?title=Hjælp:Velkommen_til_Wikipedia oldid=7849933.. Hjælp på Wikipedia.. Redigér.. Redigér wikikode.. Denne side blev senest ændret den 15.. november 2014 kl.. 21:00..

    Original link path: /wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia
    Open archive

  • Title: Encyklopædi - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Encyklopædi.. Forside fra Encyclopédie.. Brockhaus Konversations-Lexikon,.. 1902.. er en samling af.. tekst.. figurer.. billeder.. lyd.. og/eller.. video.. , der beskriver den menneskelige.. viden.. enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.. Indholdsfortegnelse.. Encyklopædiens historie.. Encyklopædiens historie i Danmark.. Sammenligning af danske encyklopædier.. 4.. Se også.. Kilder.. Eksterne henvisninger.. 7.. Reference.. [.. redigér.. redigér wikikode.. ].. Ordet stammer fra det.. græske.. enkyklios.. paideia.. , som betyder.. almen dannelse.. , eller.. uddannelse.. om man vil.. En encyklopædi kan være.. generel.. , så den indeholder artikler om alle mulige emneområder.. Den Store Danske Encyklopædi.. er generelle encyklopædier.. Den kan også være.. specifik.. , så den specialiserer sig i et enkelt eller nogle få emneområder (eksempelvis.. fysik.. eller.. medicin.. En encyklopædi er tilnærmelsesvis det samme som et.. leksikon.. , dog har en encyklopædi længere og mere uddybende artikler.. Den store.. Encyclopédie.. , ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers.. var en tidlig – og den første "moderne" – encyklopædi, hvis første bind udkom i.. Frankrig.. 1751.. , med.. Denis Diderot.. Jean le Rond d'Alembert.. som hovedredaktører.. En af de allerstørste encyklopædier er.. Yongle-encyklopædien.. , som den.. kinesiske.. kejser.. Yongle.. iværksatte så tidligt som i.. 1403.. Den blev fuldendt omkring fem år senere efter at mere end 2.. 000 forskere og embedsmænd havde arbejdet med kæmpeværket, der oprindeligt var på 11.. 000 bind og næsten 1 million sider.. Desværre eksisterer der i dag kun omkring 400 bind.. encyklopædist.. er en forfatter af en encyklopædi eller dele deraf.. Blandt kendte encyklopædister kan nævnes.. Danmarks første encyklopædi er fra det.. 19.. århundrede.. og var det af overlærer.. Hans Ancher Kofod.. udgivne.. Conversations-Lexicon eller encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Genstande, Navne og Begreber (osv.. ), med adskillige Forandringer og Tillæg overs.. efter den tyske Originals sidste Oplag.. (28 bind, København.. 1816.. -.. 28.. ) dvs.. en oversættelse af 3.. og til dels 4.. -5.. udgave af det tyske.. Konversations Lexikon.. Friedrich Arnold Brockhaus.. , et for sin tids danske boghandlerforhold meget betydeligt foretagende, der også fik en stor udbredelse i Danmark og Norge, og som forblev det grundigste standardopslagsværk indtil slutningen af.. 1800-tallet.. I værkets.. subskriptionsplan.. , fremsættes en liste over encycklopædiens vigtigste fordele: "1) den, som ikke har Ævne til at anskaffe sig en Bogsamling, erstatte denne Mangel, da han deri vil finde det Vigtigste af alle Kunster og Videnskaber rigtigen og tydelig beskrevet; 2) den, som eier en Bogsamling, vil ikke behøve at eftersøge det, han ønsker at vide, i mange forskjellige Værker, men vil her i en Hast kunne finde det  ...   talrigere stab af også norske og svenske medarbejdere, og under redaktion af overlærer.. Anton Frederik Pullich.. og prof.. Gustav Storm.. i Kria, til hvem fra 4.. bind.. dr.. phil.. W.. Mollerup.. sluttede sig, udkom derefter i et betydeligt oplag 3.. udgave (6 bind med supplement).. 1883.. 90.. , hvortil.. 1894.. føjedes et særskilt bind.. Illustrationer og Kort.. (224 blade), for en stor del gengivelse af det til sidste udgave af Brockhaus hørende illustrationsmateriale, udfyldt med adskilligt nyt materiale vedrørende nordiske forhold.. Et uddrag af dette værks 2.. udgave var Forlagsbureauets.. Kortfattet Haandleksikon.. (2 bind, 1879-80), redigeret af bibliotekar.. Emil Elberling.. og overlærer Pullich.. 1889 udkom i 1 bind.. Dansk Folkebibliothek.. s Konversationsleksikon.. 1891.. begyndte udgivelsen af.. Allers illustreret Konversations-Leksikon.. redigeret af.. George Lütken.. (6 bind,.. 99.. ; ny udgave.. 1906.. ff.. ) og af.. Illustreret Konversations-Leksikon.. En Haandbog for alle.. , redigeret af.. Frederik Winkel Horn.. (9 bind, 1891-.. 1900.. ; ny udgave ved.. Erling Rørdam.. ).. Samtidig begyndte det i stor stil anlagte og af en kreds af mere end 200 fagmænd i Danmark og Norge, til dels også i Sverige, originalt udarbejdede.. Salmonsens store illustrerede Konversations Leksikon.. En nordisk encyklopædi under medvirkning af.. Jens Braage Halvorsen.. , som særlig redaktør for Norge (fra 11.. bind afløst af.. Karl Fischer.. ), redigeret af.. Christian Blangstrup.. (København.. 1892.. 1907.. , 18 bind og et supplementsbind; ny udgave.. 1915.. 1930.. Antal opslag i forskellige danske encyklopædier:.. Antal opslag.. Type.. Gyldendals Online Leksikon.. 250.. Online.. 445.. 115.. Trykt.. Lademanns Leksikon.. Gyldendals Leksikon.. 50.. IT-lex.. 300.. Leksikon for det 21.. 200.. Salmonsens konversationsleksikon.. i første oplag ca.. 127.. 000 hvoraf 99.. 000 er.. egentlige artikler resten henvisninger.. [2].. Trykt*.. *Findes digitaliseret online.. Leksikon.. Naturalis Historia.. – Encyklopædi, skrevet af.. Plinius den Ældre.. i 1.. årh.. e.. v.. t.. – Kinesisk kæmpeværk fra begyndelsen af 1400-tallet.. Sydrak.. – En slags tidlig encyklopædi fra midten af 1200-tallet.. Andre Nicolet,.. Encyklopædier og Konversationslexika gennem tiderne.. , J.. H.. Schultz, 1946.. Wikimedia Commons.. har medier relateret til:.. Salmonsens konversationsleksikon, 1918.. Enzyklothek.. Historische Nachschlagewerke.. - Digital library.. Meyers Konversations-Lexikon 4.. ed.. 1885-1892.. De første 10 bind af H.. A.. Kofods.. Conversations-Lexicon.. fra 1817-20 kan læses på.. Internet Archive.. ↑.. A.. Soldin, "Subscriptionsplan", i:.. Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn.. , 1816, 13.. Aargang, Nr.. 25, sp.. 400.. Danske opslagsværker, (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 4), [Kapitel 1-3],.. ISBN 8712 16633 2.. , side 12.. Autoritetsdata.. GND.. 4014986-9.. php?title=Encyklopædi oldid=7760136.. Encyklopædier.. Biblioteks- og informationsvidenskab.. Skjulte kategorier:.. Commons-kategori på Wikidata er ens med lokal link.. Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID.. Denne side blev senest ændret den 7.. september 2014 kl.. 10:02..

    Original link path: /wiki/Encyklop%C3%A6di
    Open archive

  • Title: Hjælp:Artikeludvidelse - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Hjælp:Artikeludvidelse.. Denne side er en.. hjælpeside.. på den danske Wikipedia.. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne.. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en.. norm.. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige.. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne sides.. diskussionside.. Genvej.. :.. WP:UDVID.. Nogle af Wikipedias artikler er omfattende fra starten af, men de fleste begynder som.. stubbe.. og skulle helst efterhånden vokse til velskrevne og omfattende artikler.. Denne side beskriver stadierne i en artikels "liv" og viser de måder, hvorpå du kan hjælpe en artikel med at vokse ind i det næste stadie.. At springe stadier over er ikke bare tilladt – det anbefales! De følgende kategorier burde give dig en ide om, hvordan artikler normalt vokser på Wikipedia.. Vejen til en.. fremragende artikel.. Hvad artiklen skal indeholde.. Start en ny artikel.. Udvid artiklen.. Få artiklen udnævnt til lovende artikel.. Nominer artiklen til god status.. Få artiklen udnævnt til god artikel.. Få evalueret artiklen.. Nominer artiklen til fremragende status.. Fremragende artikler.. Inden du går i gang.. En artikels stadier.. 1.. Uoprettede artikler.. 2.. Stubbe.. 3.. Udvidelse af artikler.. 4.. Artikler efter kvalitet.. Hvordan man udvider en artikel.. Research.. Information fra internettet.. Information fra bøger og tidsskrifter.. Skrivning.. Finpudsning.. Evaluering.. Uddybende artikel:.. Wikipedia:Politikker og normer.. Selvom det kan være fristende bare at skrive løs med det samme, så er der nogle ting, du bør være opmærksom på, før du kommer for godt i gang:.. Først og fremmest gælder, at vi har nogle regler i form af.. politikker og normer.. Og nej, vi forventer ikke, at du skal kunne dem alle sammen på fingrene, for det er der alligevel ingen der kan.. Men et overordnet kendskab kan spare dig for en del ærgrelser bagefter.. Nogle du især bør være opmærksom på er:.. Emnet skal være relevant.. - Selvom vi har artikler om rigtig mange forskellige ting, så er der også grænser.. Ting der kun vedrører dit lokalområde, eller som er helt nye, har sjældent interesse for ret mange og vil derfor sjældent kunne berettige en artikel.. Vent hellere til flere har hørt om emnet og kan være interesserede i at læse om det.. Skriv fra et neutralt synspunkt.. - Mange ting er der delte meninger om, og det skal Wikipedias artikler afspejle.. Der skal være plads til forskellige meninger, uden at nogle skal behandles bedre eller dårligere end andre.. Din egen mening har til gengæld ikke noget at gøre i artiklen, for Wikipedia er nemlig ikke nogen talerstol.. Skriv ikke om dig selv.. - Selv om det er nærliggende, så bedes du venligst lade være at skrive om dig selv og emner, du har et nært forhold til, herunder din arbejdsplads, forening og familiemedlemmer.. Dels er risikoen for at du kommer i konflikt med punkterne ovenfor meget større end du tror, og dels ser vi alt for ofte, at folk kun opretter artikler for at gøre opmærksom på sig selv.. Nok så vigtigt er det at huske, at så snart du har trykket på knappen med Gem side, så kan alle se, hvad du har lavet.. Og de kan ikke alene se, men de kan også redigere det, hvis de mener, der er noget, der skal tilføjes, fjernes eller rettes.. Så hvis du ikke er forberedt på det, bør du holde fingrene fra Gem side-knappen, til du er klar.. Vil du bare vide, hvordan artiklen kommer til at se ud, så tryk på knappen med.. forhåndsvisning.. Vil du have fred til at arbejde, så kan du starte artiklen som en underside til din.. brugerside.. , f.. eks.. Bruger:Navn/Sandkasse (sandkasse er et navn, mange brugere benytter til sådanne undersider, hvor de laver skitser til artikler, men du kan naturligvis kalde den næsten hvad du vil).. Enhver artikel begynder med en idé inde i hovedet på en bruger.. Du kan oprette artikler om, hvad end du er interesseret i, så længe de.. hører til på Wikipedia.. , og du ikke selv er alt.. for involveret.. i det.. Inden du opretter artiklen er du selvfølgelig nød til at finde ud hvad den skal hedde.. I mange tilfælde giver det sig selv, men ellers har vi en norm om.. navngivning.. Når du så ved hvad artiklen skal hedde så søg på navnet i søgefeltet.. Hvis det ikke er optaget, er der et.. rødt link.. , du kan trykke på.. Det bringer dig så til en side, hvor du kan begynde at skrive artiklen og til slut oprette den.. Alternativt har du måske opdaget et rødt link i en artikel.. De er er indsat af en anden bruger, der håber at nogen der ved noget om det pågældende emne på et tidspunkt vil skrive noget om det.. Hvis du ved noget om det, så er det bare at trykke på linket og gå i gang med at skrive.. Før du begynder, kan det godt betale sig at læse.. nogle gode råd.. og læse vores.. guide.. om, hvordan man opretter nye artikler, for at få en idé om hvad du bør overveje – for eksempel omfanget, formatet, kilder og neutralt synspunkt i en Wikipedia-artikel.. Gode steder at finde artikler at oprette:.. Skabelon:Efterspurgte.. Skabelon:Wikipediaoprettelse.. Hjælp:Stub.. Hvis du ikke har tid til at skrive en hel artikel, så overvej i det mindste at skrive en "..  ...   største fælleskatalog er OCLC.. WorldCat.. , som påstår at dække hele verden, selvom de fleste af deres biblioteker er i.. USA.. Start din artikel med en kortfattet indledende sektion eller introduktion, som forklarer emnet og beskriver de vigtigste pointer.. Læseren bør være i stand til at få et godt overblik blot ved at læse introduktionen, som bør være mellem et og tre afsnit lang, afhængig af artiklens længde.. Husk på at selvom du kender emnet du skriver om meget godt, gør Wikipedias læsere det ikke nødvendigvis, så det er vigtigt at etablere din artikels kontekst meget tidligt.. Det der er indlysende for dig, er det ikke nødvendigvis for andre, så derfor er du nød til at.. skrive det indlysende.. , så læserne ved hvad de har med at gøre.. Det er f.. ikke alle, der kan.. kongerækken.. udenad, eller ved hvor alverdens hovedstæder ligger.. Begynd derefter den egentlige artikel.. Se vores.. hjælp til redigering.. for det format vi bruge til at lave links, tydeliggøre tekst, lister, overskrifter osv.. Vær sikker på at henvise til andre relevante Wikipedia-artikler.. Og hvis det er muligt også henvise til din artikel fra andre artikler.. Du kan ikke bare kopiere og sætte ind fra en af de eksterne ressourcer nævnt ovenfor.. Wikipedia:Ophavsret.. for yderligere detaljer herom.. Det er ofte en god ide at adskille din artikels store sektioner med overskrifter.. For mange emner kan en historie-sektion, hvori man beskriver hvordan konceptet har udviklet sig over tid, være meget relevant.. Hvis forskellige folk har forskellige meninger om dit emne så karakterisér debatten.. fra et neutralt synspunkt.. Prøv at stave rigtigt.. Wikipedia har ikke en stavekontrol, men du kan skrive og stavekontrollere din artikel i et tekstbehandlingsprogram først (hvilket også er meget mere behageligt end Wikipedia tekstboksen) og derefter sætte den ind i denne tekstboks.. En anden mulighed er en udvidelse (som SpellBound til Mozilla og Firefox) som kan installeres på din webbrowser og bruges som stavekontrol i tekstbokse.. Sørg for at artiklen forbliver encyklopædisk: tilføj.. etymologi.. proveniens.. (når det er muligt), led efter analogier og eventuelle sammenligninger.. Vær objektiv: undgå personlige kommentarer (medmindre de udtrykker en generel mening, men så skal de også fremstå som en sådan!), brug ikke personlige talemåder (.. Jeg fandt ud af at.. Stilmanualen.. kan hjælpe dig med, hvordan du formulerer din artikel på en encyklopædisk måde, og hvis ikke kan du altid spørge en.. mentor.. eller stille spørgsmål på.. Wikipedia:Landsbybrønden.. Prøv at undgå.. eufemismer.. , som "gik bort" i stedet for "døde", eller "elskede" i stedet for "havde samleje".. I slutningen bør du opremse de kilder du brugte samt de bedste tilgængelige eksterne links om emnet.. Det er disse henvisninger, som vil sikre at Wikipedia er så troværdig en kilde som muligt.. Slut artiklen af med et eller flere gode, relevante billede eller grafiske illustrationer.. Dem finder du i databasen.. , hvor mange brugere har stillet billeder til fri afbenyttelse.. I visse tilfælde er der dog ingen billeder, fordi emnet er omfattet af.. ophavsret.. I andre tilfælde skyldes mangel på billeder at ingen har lagt nogen op.. Her kan du så til gengæld selv hjælpe ved at.. lægge et op.. Husk dog at overholde ophavsretten; mange film, tegneserier, malerier, skulpturer osv.. er beskyttede, og billeder af dem må ikke offentliggøres uden skaberens tilladelse.. En måde at få en god artikel på er at smide den frem og tilbage mellem flere.. wikipedianere.. Brug deres.. diskussionssider.. til at beskrive emnet, bede om deres mening, bemærk deres kommentarer: det er ofte interessant at opdage at efter lidt tid kan nogle andre brugere tjekke andre kilder eller foreslå ændringer.. Sammensætningen af en alment accepteret fortolkning er den vigtigste ingrediens i en seriøs Wikipedia artikel.. Det kan også være en god ide at gennemse de fremmedsprogede udgaver af Wikipedia – f.. den engelske, norske eller tyske – for emnet.. Selv hvis dine sproglige egenskaber ikke er særlig gode kan du muligvis stadig finde vigtig information i de artikler, f.. fødselsdato, statistikker, bibliografier eller navne på personer som der henvises til på siden.. Hvis du har indarbejdet det ekstra information så husk at lave.. interwikilinks.. i slutningen af din artikel.. Forsøm ikke sektionerne med.. kilder.. Det mest brugbare og akkurate materiale du har fundet som led i din research på internettet kan også være gode links til en interesseret læser.. Og somme tider er der et centralt værk som nævnes flere gange i forbindelse med dit emne.. Nævn det, med dets forfatter og udgivelsesdato – eller endnu bedre: Få fat i en udgave og brug den til at tjekke materialet i artiklen.. Du opfordres til at bede om kommentarer til artiklens kvalitet når som helst.. Bed de andre brugere om deres mening, skriv tydelige problemer og områder som kan forbedres på artiklernes diskussionssider, få andre brugere med i foretagendet.. At finde wikipedianere med de samme interesser er et af de vigtige (og underholdende) aspekter ved projektet.. Det er bedst at have en nogenlunde veludviklet artikel før du gør dette, så dem som evaluerer artiklen rent faktisk har noget at analysere.. Wikipedia:Evaluering.. er stedet hvor de fleste evalueringer finder sted.. Guides til at skrive artikler.. Guide til at skrive bedre artikler.. Guide til Wikipedia.. Artikeludvidelse.. Den perfekte artikel.. Råd til hvordan man skriver Wikipedia artikler.. Hvordan man strukturerer Wikipedia artikler.. En artikels udvikling fra stub til anbefalet artikel og måder at forbedre artikler på.. Bestandele nødvendige for at lave en "perfekt" artikel.. Omfattende stilmanual til Wikipedia artikler.. php?title=Hjælp:Artikeludvidelse oldid=7846705.. Denne side blev senest ændret den 11.. 14:10..

    Original link path: /wiki/Hj%C3%A6lp:Artikeludvidelse
    Open archive

  • Title: Portal:Astronomi - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Portal:Astronomi.. Astronomiportalen.. er.. videnskaben.. som omfatter.. observation.. forklaring.. af hændelser udenfor.. Jorden.. og dens.. atmosfære.. Astronomien regnes for en af de ældste.. videnskaber.. , idet allerede de allertidligste.. mennesker.. må have bemærket og spekuleret over de.. himmellegemer.. , der kan ses med det blotte.. øje.. ; stjerner,.. Solen.. Månen.. samt visse.. planeter.. og til tider.. kometer.. stjerneskud.. Månedens Artikel.. Portal:Astronomi/Månedens Artikel/december 2014.. Astronomiske begivenheder og nyheder.. Nyheder 2013.. juli.. –.. Mark Showalter.. fra.. SETI.. -institutet opdager endnu en.. måne.. i kredsløb om.. Neptun.. S/2004 N 1.. 21.. marts.. – Forskere fra.. ESA.. offentliggør nye data fra.. Planck-rumteleskopet.. , der viser.. baggrundsstrålingen.. fra universet, i en hidtil uset detaljeringsgrad.. Resultaterne udfordrer fundamentet for vores forståelse af universets dannelse.. 15.. februar.. – To større himmellegemebesøg på een dag;.. Tjeljabinsk meteoren.. og asteroiden.. 2012 DA.. 14.. der var 27.. 700 km fra Jorden.. 27.. januar.. – Asteroiden 2008 QH.. 24.. bliver officielt opkaldt efter Wikipedia, og skal fremover hedde:.. (274301) Wikipedia.. Nyeste artikler om astronomi.. Arecibo-budskabet.. - sendt 16.. november 1974 mod.. stjernehoben.. M13.. cirka 25.. lysår.. Neil deGrasse Tyson.. - amerikansk.. astrofysiker.. Hayden Planetarium.. - et.. planetarium.. American Museum of Natural History.. New York City.. Saturns heksagon.. fænomen.. Saturns.. nordlige pol.. (101955) Bennu.. –  ...   en astronom.. Lægge et billede op.. (Men overtræd ikke reglerne om.. Udvide eller rette.. en påbegyndt artikel:.. F.. Nordstjernen.. ·.. Hyrdemåne.. Flere.. Oversætte en astronomiartikel til dansk fra Wikipedia på et andet sprog.. Rydde op i.. kategorien Astronomi.. Tilføje nye artikler til ovenstående liste.. Stemme.. om hvilken artikel, der skal vises på portalforsiden næste måned.. Du kan også hjælpe astronomiportalens søster-projekt:.. WikiProjekt Rumfart.. Udvalgt billede.. Tjeljabinsk meteoritten (nedslag: 15.. feb.. 2013).. Gode Artikler.. Hubble Deep Field.. Lovende artikler.. Big Bang.. Jordens historie.. Solens dannelse og udvikling.. Stjerne.. Portalansvarlige.. Her vises de folk som deltager i at opbygge Astronomiportalen.. Elentirmo.. Bruger:Sir48.. Inc.. Hofkas.. Hesten996.. TherasTaneel.. Hvis du vil hjælpe til, så skriv dig på.. her.. Emner.. Underområder:.. Kosmologi.. Teorier:.. Big Bang-nukleosyntese.. Big Crunch.. Big Rip.. Steady State.. Typer af himmellegemer:.. Dværgplanet.. Exoplanet.. Galakse.. Galaksehob.. Komet.. Meteoroide.. Måne.. Neutronstjerne.. Planet.. Småplanet.. Sort hul.. Planeter.. Merkur.. Venus.. Mars.. Jupiter.. Saturn.. Uranus.. Andre himmellegemer:.. Andromeda.. Betelgeuse.. Ceres.. Eris.. Mælkevejen.. Pluto.. Sirius.. Tycho Brahe.. Edwin Hubble.. Johannes Kepler.. Nikolaus Kopernikus.. Georges Lemaître.. Arno Penzias.. Roger Wilson.. Portalforside.. Om portaler.. Hvordan opretter jeg en portal?.. Ryd cachen for denne side (purge).. php?title=Portal:Astronomi oldid=7018729.. Portaler på Wikipedia.. Portal.. Denne side blev senest ændret den 24.. marts 2013 kl.. 21:48..

    Original link path: /wiki/Portal:Astronomi
    Open archive

  • Title: Portal:Botanik - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Portal:Botanik.. Botanikportal.. Ordet.. botanik.. kommer af.. græsk.. botáne.. = "urt" eller "plante".. Botanikken beskæftiger sig med studiet af.. planterne.. , og det gør den til en væsentlig del af.. biologien.. Derudover har den adskillige træk, som knytter den til de andre grene af naturlæren.. Den botaniske videnskab blev grundlagt allerede i.. antikken.. , og den var længe knyttet til.. lægekunsten.. , fordi studiet af planterne først og fremmest var motiveret af en søgen efter deres medicinske eller magiske egenskaber.. Derfor samlede man sig mest om at klassificere planterne, at.. systematisere.. dem.. I løbet af det 20.. århundrede blev botanikken efterhånden udspaltet i en række specialer, som spænder fra.. plantefysiologi.. via.. genetik.. plantesociologi.. til.. planteøkologi.. Se også artiklen om.. botanikkens specialer.. Månedens artikel.. Plantesygdomme.. er de sygdomme, som rammer de dyrkede planter.. Disse sydomme kan skyldes angreb af.. bakterier.. svampe.. virus.. MLO.. , men de kan også være fremkaldt af miljøpåvirkninger så som frost, tørke, skygge, konkurrence eller dårlige jordbundsforhold.. Endelig må man regne dyrkningsfejl, forurening og andre menneskelige forhold med blandt årsagerne til plantesygdomme.. Derimod regnes angreb af dyr (.. skadedyr.. ) normalt ikke blandt sygdommene.. Plantesygdommenen kan inddeles på to måder: enten efter de angrebne plantearter eller efter skadegørerne.. Det kan være en fordel for plantedyrkerne at få et overblik over samtlige de sygdomme, skader og angreb, som en bestemt plante kan lide af, men det kan på den anden side også være  ...   truet og sjælden i Danmark?.. Ved presning af 100 kg.. bog.. kan man udvinde 30 kg madolie.. Planteriget.. Alger.. Euglenophyta.. Cryptophyta.. Rødalger.. Haptophyta.. Chrysophyta.. Bacillariophyta.. (.. Kiselalger.. Brunalger.. Grønalger.. Mosser.. Levermosser.. Anthocerotophyta.. Karplanter.. Psilophyta.. Ulvefodsplanter.. Padderokplanter.. Bregner.. Frøplanter.. Nøgenfrøede.. Cycas.. Ginkgo.. Nåletræer.. Gnetophyta.. Dækfrøede.. Tokimbladede.. Enkimbladede.. Klassificering.. Botanisk navn.. Systematik (biologi).. Klassifikation.. Taksonomi.. Fylogenetisk klassificering.. International Code of Botanical Nomenclature.. Herbarium.. Danmarks flora.. Eksterne links.. Tela Botanica.. (Engelsk).. Flora europaea.. Den virtuella floran.. (Svensk).. Checkliste over Nordens karplanter.. Morfologi.. Planternes vækst.. Thallus.. Rod.. Rodhår.. Stængel.. Kimstængel.. Jordstængel.. Stamme.. Gren.. Blad.. Bladstilk.. Bladrand.. Bladribbe.. Planternes formering.. Blomst.. Bloster.. Bægerblad.. Kronblad.. Blomstring.. Pollen.. Bestøvning.. Frø.. Frugt.. Anatomi.. Plantecelle.. Organel.. Grønkorn.. Mitokondrie.. Kromosom.. Ribosom.. Vakuole.. Plantevæv.. Vækstpunkt.. Parenkym.. Kambium.. Sivæv.. Vedvæv.. Støttevæv.. Plantebiologi.. Plantenæring.. Fotosyntese.. Klorofyl.. Calvins cyklus.. Kvælstoffiksering.. Plantesygdom.. Skadedyr.. Planteformering.. Spiring.. Vegetativ formering.. Tropismer.. Auxin.. Plantesociologi.. Plantegeografi.. Plantesamfund.. Vejledninger:.. Værktøjskasse.. Portalansvarlig:.. Arboret.. Auktorbetegnelser for botanik og mykologi.. Biokemi.. Liste over botaniske fagudtryk.. Botanisk have.. Buske.. Liste over danske buske.. Cellelære.. Etnobotanik.. Flora.. Frugter.. Genetik.. Grønsager.. Haveplanter.. Jordbund.. Lianer.. Potteplante.. Danske potteplanter.. Palæobotanik.. Kategori:Planter.. - planter sorteret systematisk.. Alfabetisk liste over planteslægter.. Samlet liste over plantebeskrivelser.. Svampe.. Systematik.. Taxonomi.. Træer.. Liste over danske træer.. Liste over de vigtigste træslægter.. Ukrudt.. Økologi.. Botanikere.. Carl von Linné.. John Lindley.. Arthur Cronquist.. J.. M.. C.. Lange.. Botanikportalen blev revideret omfattende den 3.. november 2008 kl.. 22:14.. php?title=Portal:Botanik oldid=7483642.. Botanikskabeloner.. Denne side blev senest ændret den 31.. januar 2014 kl.. 12:38..

    Original link path: /wiki/Portal:Botanik
    Open archive

  • Title: Portal:Film - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Portal:Film.. Velkommen til Wikipedias.. filmportal.. Film er - skønt ikke meget ældre end et århundrede - en central.. kunstform.. i nutidens samfund.. Med et umiddelbart forståeligt billedsprog kan film opleves af stort set alle mennesker, og de kan underholde og oplyse publikum.. Film skabes overalt på kloden og kan derfor hjælpe mennesker med at lære om og forstå andre kulturer end deres egen.. Samtidig er film forretning, og markedsmekanismer spiller til tider ind på en films muligheder og skæbne.. Mere om film.. Månedens udvalgte filmartikel.. Portal:Film/Udvalgt film/december, 2014.. Foreslå ny film.. Gode filmartikler.. Actionfilm.. Avatar.. Never Say Never Again.. Transformers.. Transformers: De faldnes hævn.. Animationsfilm.. Bambi.. Bjørne Brødre.. Heavy Metal.. Løvernes Konge.. Mads og Mikkel.. Dramafilm.. Barbara.. Casablanca.. Domino.. Fagre voksne verden.. Gosford Park.. Gøgereden.. Hannah og hendes søstre.. Henry June.. Igby Goes Down.. Lilja 4-ever.. Patton.. There Will Be Blood.. Komediefilm.. Clerks.. Ingen er fuldkommen.. Natten før brylluppet.. Notting Hill.. Sensationen.. Sommer i Tyrol.. Science-fiction.. Plan 9 from Outer Space.. Rumrejsen år 2001.. Star Trek.. Spændingsfilm.. Kvinden uden samvittighed.. Menneskejagt.. Mulholland Drive.. Rebet.. Skjulte øjne.. Sunset Boulevard.. The Blair Witch Project.. Stumfilm.. Atlantis.. Guldfeber.. Westernfilm.. Den gode, den onde og den grusomme.. Filmens historie.. Filmhistorie.. Danmarks filmhistorie.. Tonefilm.. Sort-hvidfilm.. Farvefilm.. Neorealistiske film..  ...   Quentin Tarantino.. Lars von Trier.. Orson Welles.. Billy Wilder.. Filmpriser.. Oscaruddelingen.. Den Gyldne Palme.. Bodilprisen.. Robertprisen.. Filmfestivalen i Berlin.. Golden Globe.. Sundance Film Festival.. Bidrag.. Du kan hjælpe Wikipedia ved at:.. en film eller en instruktør.. en påbegyndt filmartikel:.. Den store mand.. flere.. eller en.. påbegyndt artikel om en filminstruktør.. Oprette en.. efterspurgt filmartikel.. Oversætte en filmartikel til dansk fra Wikipedia på et andet sprog.. Tilslutte dig.. WikiProjekt Film.. Tema.. De mest sete biograffilm i Danmark i 2013 var:.. Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark.. Kvinden i buret.. Jagten.. Frost.. The Hunger Games: Catching Fire.. Alle For En 2.. Min søsters børn i Afrika.. Iron Man 3.. Django Unchained.. Spies Glistrup.. Kilde:.. boxofficemojo.. ▼.. ►.. Film efter aldersgrænse.. Film efter filmselskab.. Film efter genre.. Film efter instruktør.. Film efter kilde.. Film efter land.. Film efter sprog.. Film efter teknologi.. Film efter årstal.. Kategorier opkaldt efter film.. Påbegyndte artikler om film.. Animation.. Biografer.. Erhvervsfilm.. Filmfestivaler.. Filmfigurer.. Fiktive film.. Filmartikler efter kvalitet.. Filmfolk.. Fortællerteknik.. Filmgenrer.. Filmografier.. Filmhold.. Film-relaterede lister.. Lister over film.. Filmmusik.. Filmselskaber.. Filmserier.. Spin-off.. Stop motion.. Filmstudier.. Filmteknikker.. Tidsskrifter om film.. Tv-film.. Videoredigering.. Film- og videoteknologi.. Vil du hjælpe på filmportalen, så skriv dig på listen.. Tjernobyl.. Malou.. DJ PhilZz.. Jaqcore.. Sarmundo.. php?title=Portal:Film oldid=7450661.. Filmportal.. 01:41..

    Original link path: /wiki/Portal:Film
    Open archive

  • Title: Portal:Geografi - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Portal:Geografi.. Geografiportalen.. er studiet af.. jordens.. overflade.. Ordet stammer fra de.. ord.. hê gê.. ("jorden") og.. graphein.. ("at skrive").. Geografi er meget mere end.. kartografi.. , studiet af landkort.. Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det ikke er et andet sted.. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning.. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret.. Mere om geografi.. Underportaler.. Danmark.. Færøerne.. Norge.. Sverige.. Tyskland.. Østrig.. Portal:Geografi/Månedens artikel/December 2014.. Foreslå ny artikel.. Portal:Geografi/Udvalgt billede/December 2014.. Foreslå nyt billede.. WikiProjekt Verdens lande.. WikiProjekt Østrig.. , men se også.. AA-TaskForcens side.. , hvor der arbejdes med europæiske hovedstæder og Danmarks  ...   nordøst for.. Mariestad.. i Sverige?.. Marquesasøerne.. øgruppe.. Fransk Polynesien.. i den sydlige del af.. Stillehavet.. 600 km nord for.. Tahiti.. Bishop Rock.. er en lille klippe, som er beliggende ca.. seks kilometer udfor den vestlige del af de.. engelske.. Scilly-øer.. Afghanistan.. Bern.. Bratislava.. Bukarest.. Calcutta.. Dublin.. Helsinki.. Kap Verde.. Libyen.. Mali.. Moskva.. Nordre älv.. Oslo.. Peru.. Polen.. Prag.. Riga.. Rom.. San Marino (by).. Sarajevo.. Stockholm.. Tallinn.. Thailand.. Vilnius.. Århus.. Gode artikler.. Amsterdam.. Berlin.. Israel.. London.. New York.. Schweiz.. Tchad.. Islands Brygge.. Vaduz.. Wien.. Vil du hjælpe på geografiportalen, så skriv dig på listen.. Allano.. diskussion.. bidrag.. e-mail.. Harne.. HenrikKbh.. php?title=Portal:Geografi oldid=7771663.. Denne side blev senest ændret den 8.. 20:33..

    Original link path: /wiki/Portal:Geografi
    Open archive

  • Title: Portal:Historie - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Portal:Historie.. Historieportalen.. Historiefaget.. er en del af det.. humanistiske.. vidensområde, og som sådan er det et fag, der beskæftiger sig med begreber som.. forståelse.. fortolkning.. (se.. hermeneutik.. Videnskabelig.. sandhed.. inden for disse fag kan ikke måles og vejes, men historiske.. hypoteser.. kan eventuelt.. afkræftes.. ved, at det lykkes at finde ny viden (se.. Karl Popper.. Det videnskabelige stofområde,.. historie.. , drejer sig om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden.. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger,.. redskaber.. , meddelelser og.. kulturelle.. frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret.. Disse spor kaldes ".. Danmarks historie.. Du kan bidrage til at gøre historiedækningen endnu bedre ved at:.. en historisk begivenhed eller historisk person.. en påbegyndt historieartikel:.. Københavns brand 1795.. Mayflower.. Oversætte en historieartikel til dansk fra Wikipedia på et andet sprog.. Tilmeld dig gerne som bidragyder ved at føje dit navn til deltagerlisten på.. historieportalen.. Historie efter kontinent.. Historie efter område.. Historie efter periode.. Historie efter tema.. Påbegyndte historieartikler.. Arkæologi.. Arkæologi- og oldtidsartikler efter kvalitet.. Begivenheder.. Boghistorie.. Historiebøger.. Fredsaftaler.. Historikere.. Historiske hjælpevidenskaber.. Historiske museer.. Historiske tekster på flere sprog.. Kirkehistorie.. Krige.. Kriminalsager.. Landsdele.. Litteraturhistorie.. Lokalhistorie.. Historiemalere.. Nyere tid.. Oldsager.. Personer i historien.. Pseudohistorie.. Socialhistorie.. Tidligere eller nedlagte enheder.. Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande.. Tidslinjer.. Tidsperioder.. Tidsskrifter om historie.. Videnskabelige og historiske institutioner.. Generelt:.. Berlins historie.. Bybegrebet i Danmark.. Vejbyer i Danmark.. Danmarks historie (1901-1945).. Danmarks kommunistiske parti.. Den Danske Frimurerorden.. Finlands historie.. Hadsunds historie.. Flådestation Holmen.. Frederiksborg Slot.. Færøernes historie.. Islands historie.. Politik i København.. Nices historie.. Odenses historie.. Portugals historie.. Royal Navys historie.. Sovjetunionen.. Sveriges historie.. Tyske kejserrige.. Tysklands flag.. Økologisk historie.. Før 1914:.. Kamtjatka-ekspedition.. John Adams.. Al-Andalus.. Amerikanske borgerkrig.. Den amerikanske uafhængighedskrig.. Slaget ved Antietam.. Atlanta-kampagnen.. Den belgiske revolution.. Bogtabet i senantikken.. Matthew Boulton.. Andet slag ved Bull Run.. Burgundere.. Çatalhöyük.. Joshua L.. Chamberlain.. Marcus Tullius Cicero.. Danmarks historie (1047-1397).. Danmark-Norge.. Den danske Guldalder.. HMS.. Dreadnought.. (1906).. Kristian Erslev.. Den filippinske revolution.. Frankerriget.. Den fransk-preussiske krig.. Frederik 2.. (Tysk-romerske rige).. Vikingetiden på Færøerne.. Germansk religion.. Gettysburg-kampagnen.. Slaget ved Gettysburg, første dag.. Slaget ved Gettysburg, anden dag.. Oldtidens Grækenland.. Harald Blåtand.. Den hollandske guldalder.. Hertugdømmet Holsten.. Horik 1.. Højmiddelalder.. Den industrielle revolution.. Kapkolonien.. Krigselefant.. Landboreformerne.. Robert E.. Lee.. Abraham Lincoln.. Storfyrstendømmet Litauen.. Ludvig 14.. af Frankrig.. Karl Martell.. George B.. McClellan.. Sylvanus Morley.. Oplysningstiden.. Slaget ved Perryville.. Slaget ved Poitiers.. Pomorhandel.. Slaget ved Salamis.. Sassaniderne.. Slaget ved Shiloh.. Johann Friedrich Struensee.. Den svenske stormagtstid.. Slaget ved Svold.. Slaget ved Thermopylæ.. Trelleborg (cirkelborg).. Tysklands historie (1814–1871).. Ulm-felttoget.. Umayyade-kalifatet.. Republikken Venedigs økonomiske historie.. Kunst i vikingetiden.. Slaget ved Wien.. De to verdenskrige:.. verdenskrig.. Felttoget på Admiralitetsøerne.. Slaget om Belgien (1940).. Slaget om Carentan.. Operation Crusader.. Operation Downfall.. Slaget ved Edson's Ridge.. Adolf Eichmann.. Første slag om el-Alamein.. Andet slag om el-Alamein.. Slaget om England.. Falaise-lommen.. Finlands generobring af Det Karelske Næs (1941).. Den finske borgerkrig.. Fortsættelseskrigen.. Slaget om Frankrig.. Operation Goodwood.. Adolf Hitler.. Brian Horrocks.. Japans kapitulation.. Slaget ved Kap Esperance.. Operation Ke.. Albert Kesselring.. Manhattan Project.. Vjatjeslav Molotov.. Walter Model.. Slaget om Monte Cassino.. Slaget om Moskva.. Slaget ved Mount Austen, Galloping Horse og Sea Horse.. Norge under 1.. Norge under 2.. George Patton.. Felttoget i Polen i 1939.. Slaget ved Rennell Island.. Franklin Delano Roosevelt.. Slaget øst for Salomonøerne.. Slaget ved Santa Cruz-øerne.. Mordet i Sarajevo.. Slaget ved Savoøen.. Invasionen af Sicilien.. Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande.. Stillehavskrigen.. Slaget ved Tassafaronga.. Operation Ten-Go.. Operation Tractable.. Trinitytesten.. Harry S.. Truman.. Invasionen af Tulagi (maj 1942).. Slaget om Tulagi og Gavutu-Tanambogo.. Felttoget i Tunesien.. Operation Uranus.. Slaget ved Verdun.. Slaget ved Villers-Bocage.. Felttoget i Østafrika (2.. verdenskrig).. Østfronten under 1.. Østfronten under 2.. Efter 1945:.. American Airlines' flynummer 11.. American Airlines' flynummer 77.. B-52 Stratofortress.. Terrorangrebet i Beslan.. Cederrevolutionen.. Cubanske revolution.. Danmarks historie (1945-1990).. Danmarks historie (1990-).. Darfur-konflikten.. DDR's historie.. Aleksej Kosygin.. Anastas Mikojan.. Palmemordet.. Folkeafstemningen om tronfølgeloven.. Fordrivelsen af tyskere efter 2.. United Airlines' flynummer 93.. United Airlines' flynummer 175.. Vietnamkrigen.. World Trade Center.. Yom Kippur-krigen.. Denne måneds udvalgte artikel.. Kort over det amerikanske koloniimperium i sin videste udstrækning.. Det amerikanske koloniimperium.. omfatter de besiddelser, som USA har udvidet sit område med siden slutningen af 1700-tallet efter den.. Amerikanske uafhængighedskrigs.. afslutning i 1783.. Ud over ekspansionen mod vest tværs over Nordamerika som følge af.. Indianerkrigene.. , hvorved nye delstater og territorier blev skabt, tilkom yderligere store områder erhvervet ved krig mod andre nationer, aftaler og køb.. I løbet af omkring 100 år firedobledes nationens areal, og i dag er.. med cirka 9,83 millioner km.. verdens arealmæssigt.. tredjestørste nation.. Siden 2.. verdenskrigs afslutning har enkelte tidligere amerikanske kolonier vundet selvstændighed.. læs mere.. Denne måneds udvalgte billede.. Afspil medier.. Den hollandske miniatureby.. Madurodam.. fyldte 20 år i 1972, og filmindslaget viser blandt andet, hvordan man har holdt byen aktuel, for eksempel ved at placere.. hippier.. på et af torvene fra.. Den nu så fredelige turistby Nice.. var i nogle hundrede år en omstridt grænseby, og blev blandt andet angrebet af en fransk-tyrkisk flåde i 1543?.. Koleraepidemien.. i 1853 krævede flere end 6.. 500 menneskeliv i.. og 24 andre danske byer?.. Fort Eben-Emael.. blev erobret af tyske tropper, der ankom i svævefly under.. slaget om Belgien.. i 1940?.. Københavns historie.. Østrigs historie.. Slaget ved Blenheim.. Britiske Imperium.. Grover Cleveland.. Charlotte Corday.. Danmarks forhistorie.. Danmarks historie (1397-1536).. Danmarks historie (1814-1848).. De dansk-vestindiske øer.. Henry Dunant.. Storfyrstendømmet Finland.. Slaget ved Gettysburg.. Winfield Scott Hancock.. Københavns brand 1728.. Mads Johansen Lange.. Londons historie.. James Longstreet.. John Churchill, 1.. hertug af Marlborough.. Kristendommens indførelse i Norden.. Slaget om Atlanten (1939-1945).. Operation Barbarossa.. Carlsons patrulje.. Winston Churchill.. Calvin Coolidge.. Søslaget ved Guadalcanal.. Slaget om Henderson Field.. De hvide busser.. Invasionen af Danmark i 1940.. Kampene ved Koli Point.. De lange knives nat.. Kampene ved Matanikau.. Matanikauoffensiven.. Slaget om Midway.. Angrebet på Norge under 2.. Operation Cobra.. Operation Overlord.. Luftkrigen under Operation Overlord.. Krigen til søs under Operation Overlord.. Operation Perch.. Angrebet på Pearl Harbor.. Albert Speer.. Slaget ved Tenaru.. Tysklands oprustning i 1930'erne.. Vestfronten i 1.. Verdenskrig.. Vinterkrigen.. Falklandskrigen.. Danmarks historie (1536-1660).. Danmarks historie (1660-1814).. Oversigter over historiske artikler i Wikipedia.. Historiske personer, Årstal og kronologier.. s.. d.. r.. Årstal og kronologier.. Århundreder.. 10.. 9.. 8.. f.. Kr.. 11.. 12.. 13.. 16.. 17.. 18.. 20.. 22.. Kronologier.. Attentater.. Fredsslutninger.. Tidstavler.. Tidslinje for  ...   Den augsburgske religionsfred.. Hans Tausen.. Ulrich Zwingli.. Konkordieformlen.. Konkordiebogen.. Luthersk ortodoksi.. Trediveårskrigen.. Den bøhmiske opstand.. Gustav Adolf.. Den Katolske Liga (Tyskland).. Den protestantiske union.. Restitutionsediktet.. Richelieu.. Simplicius Simplicissimus.. Tilly.. Vinterkongen.. Wallenstein.. Den westfalske fred.. 1600.. 1800.. Diderot.. Den Franske Revolution.. Ludvig Holberg.. Immanuel Kant.. Den Industrielle Revolution.. Kategoriske imperativ.. Gotthold Ephraim Lessing.. John Locke.. Magtdeling.. Montesquieu.. Jean-Jacques Rousseau.. Voltaire.. USA's forfatning.. Revolutionerne: (.. 1750.. 1918.. Den franske revolution.. Jakobinerne.. Girondinerne.. Bastillen.. Guillotine.. Georges Danton.. Maximilien Robespierre.. Terrorregimet.. Revolutionskrigene.. Napoleon Bonaparte.. USA's uafhængighedskrig.. Teselskabet i Boston.. George Washington.. Benjamin Franklin.. Den amerikanske borgerkrig.. Juli-revolutionen 1830.. Saint-Simon.. George Delacroix.. Louis-Philippe.. Europæiske revolutioner 1848.. Februarrevolutionen.. Martsrevolutionen.. Østrig-revolutionen.. Slesvigske krig.. Det Kommunistiske Manifest.. Karl Marx.. Friedrich Engels.. Stemmeret.. Pariserkommunen i 1871.. Napoleon 3.. Arbejderkommunen.. De russiske revolutioner 1917.. Mensjevik.. Bolsjevik.. Oktoberrevolutionen.. Vladimir Lenin.. Lev Trotskij.. Tyske revolutioner.. Novemberrevolutionen.. Den polske opstand (1918–1919).. Napoleon: (.. 1780.. 1815.. Napoleonskrigene.. Slaget ved Austerlitz.. Rhinforbundet.. Kontinentalspærringen.. Freden i Tilsit.. Slaget på Reden.. Københavns bombardement.. Statsbankerotten.. Freden i Kiel.. Slaget ved Waterloo.. Restauration: (.. Wienerkongressen.. Metternich.. Krimkrigen.. De slesvigske krige.. Nationalstaterne: (.. Tysklands samling.. Hambacher Festen.. Paulskirkenforfatningen.. Otto von Bismarck.. Trekejserforbundet.. Italiens samling.. Giuseppe Garibaldi.. Victor Emmanuel.. Arbejderbevægelsen.. Ferdinand Lassalle.. Spartakistforbundet.. Rosa Luxemburg.. Koloniimperier.. : (.. Alaska.. Amerikansk Samoa.. Filippinerne.. Guam.. Hawaii.. Midway.. Puerto Rico.. Amerikanske Jomfruøer.. Wake.. Det belgiske koloniimperium.. Fristaten Congo.. Belgisk Congo.. Rwanda.. Burundi.. Det danske koloniimperium.. De Dansk-Vestindiske Øer.. Guldkysten.. Trankebar.. Nicobarerne.. Det britiske koloniimperium.. Australien.. Bahamas.. Barbados.. Bechuanaland.. Britisk Somaliland.. Burma.. Canada.. Ceylon.. Falklandsøerne.. Fiji.. Gambia.. Gibraltar.. Guyana.. Honduras.. Hongkong.. Jamaica.. Juleøen.. Kenya.. Kokosøerne.. Natal.. New Guinea.. New Zealand.. Nigeria.. Oranjefristaten.. Palæstina.. Rhodesia.. Nordrhodesia.. Sydrhodesia.. Salomonøerne.. Sierra Leone.. Sudan.. Sydafrikanske union.. Tobago.. Transvaal.. Trinidad.. Uganda.. Vestpakistan.. Egypten.. Østpakistan.. Det franske koloniimperium.. Fransk Vestafrika.. Fransk Ækvatorialafrika.. Algeriet.. Centralafrikanske republik.. Fransk Guyana.. Gabon.. Guadeloupe.. Fransk Indokina.. Kerguelen.. Libanon.. Madagaskar.. Mahe.. Marokko.. Martinique.. Mauretanien.. Niger.. Ny Kaledonien.. Pondicherry.. Réunion.. Senegal.. Fransk Somaliland.. Tunesien.. Det hollandske koloniimperium.. Curacao.. Hollandsk Guyana.. Hollandsk Ostindien.. Det italienske koloniimperium.. Cyrenaika.. Dodekanesiske øer.. Stor-Italien.. Eritrea.. Tripolitania.. Italiensk Somaliland.. Italiensk Østafrika.. Det japanske koloniimperium.. Korea.. Kurilerne.. Manchukuo.. Mengjiang.. Pescadorerne.. Sakhalin.. Formosa.. Det portugisiske koloniimperium.. Angola.. Azorerne.. Diu.. Goa.. Macao.. Madeira.. Mozambique.. Portugisisk Guinea.. Principe og St.. Thome.. Det spanske koloniimperium.. Kanariske øer.. Cuba.. Spansk Marokko.. Spansk Sahara.. Rio de Oro.. Saguia el-Hamra.. Spansk Guinea.. Det svenske koloniimperium.. Saint-Barthélemy.. Sydafrikanske Union.. Sydvestafrika.. Det tyske koloniimperium.. Kamerun.. Marianerne.. Marshalløerne.. Palau.. Samoa.. Togo.. Østafrika.. Qingdao.. Verdenskrigene (.. 1914.. Trestatsforbundet.. Marokkokrisen.. Gavrilo Princip.. Blankocheck.. Ententen.. Marneslaget.. Stillingskrigen.. Verdun.. Slaget ved Somme.. Søslaget ved Jylland.. Giftgas.. Paul von Hindenburg.. Den russiske revolution.. Versailles-freden.. Genforeningen 1920.. Den tyske revolution.. Folkeafstemninger.. Folkeforbundet.. Fascisme.. Weimarrepublikken.. Den polske korridor.. Krigsskadeserstatningerne.. Dolkestødslegenden.. Hitlerkuppet.. De gyldne tyvere.. Den økonomiske krise.. Nationalsocialismen.. NSDAP.. Rigspartimøderne.. Den Spanske Borgerkrig.. Fred for enhver pris.. Münchenaftalen.. Rigsdagsbranden.. Bemyndigelsesloven.. Krystalnatten.. Den endelige løsning.. Kz-lejrene.. Wannseekonferencen.. Vichyregimet.. Lynkrig.. Pansertropper.. Luftherredømme.. Ubådskrigen.. Besættelsen.. Slaget om Pearl Harbor.. Stalingrad.. Total Krig.. D-dag.. Atombomben.. Efterkrigstiden (.. 1989.. Efterkrigstiden.. Marshallplanen.. Apartheid.. Potsdamkonferencen.. Nürnbergprocessen.. Den kolde krig.. Blokaden af Berlin.. Warszawapagten.. NATO.. DDR.. Koreakrigen.. Opstanden i Ungarn.. Foråret i Prag.. Cubakrisen.. Den afghanske borgerkrig og den sovjetiske invasion.. Våbenkapløbet.. Rumkapløbet.. 68'erne.. Flowerpower.. Parisopstanden.. Udenomsparlamentarisk opposition.. Rudi Dutschke.. Rote Armee Fraktion.. Kvindebevægelsen.. Europæisk samling.. Romtraktaten.. Schengen-samarbejdet.. EU.. Europarådet.. EF-domstolen.. Europæiske Menneskerettighedsdomstol.. Vor tid: (.. til i dag).. Opløsning af blokkene.. Berlinmurens fald.. Mikhail Gorbatjov.. Opløsning af Sovjetunionen.. Tysklands genforening.. Vor tid.. Golfkrigen 2003.. Irak-krigene.. New order.. Terrorisme.. USA-krigen i Afghanistan.. Enkelte staters historie.. Europæiske staters historie.. Albaniens historie.. Belgiens historie.. Bosnien-Hercegovinas historie.. Bulgariens historie.. Cyperns historie.. Estlands historie.. Frankrigs historie.. Grækenlands historie.. Hvideruslands historie.. Irlands historie.. Italiens historie.. Kroatiens historie.. Letlands historie.. Liechtensteins historie.. Litauens historie.. Luxemburgs historie.. Maltas historie.. Makedoniens historie.. Moldaviens historie.. Montenegros historie.. Nederlandenes historie.. Norges historie.. Polens historie.. Rumæniens historie.. Ruslands historie.. Schweiz' historie.. Serbiens historie.. Skotlands historie.. Slovakiets historie.. Sloveniens historie.. Spaniens historie.. Tjekkiets historie.. Tyrkiets historie.. Tysklands historie.. Ukraines historie.. Ungarns historie.. Storbritanniens historie.. Englands historie.. Nordirlands historie.. Wales' historie.. Afrikanske staters historie.. `.. Algeriets historie.. Angolas historie.. Burundis historie.. Benins historie.. (Dahomey, Dahome).. Den demokratiske republik Kongos historie.. Vestsaharas historie.. Den forenede arabiske republiks historie.. Djibutis historie.. Elfenbenskystens historie.. Eritræas historie.. Gabons historie.. Gambias historie.. Ghanas historie.. Guineas historie.. Guinea-Bissaus historie.. Kamerouns historie.. Kenyas historie.. Komorernes historie.. Lesothos historie.. Liberias historie.. Libyens historie.. Madagaskars historie.. Malawis historie.. Malis historie.. Marokkos historie.. Mauretaniens historie.. Mozambiques historie.. Namibias historie.. Nigers historie.. Nigerias historie.. Republikken Kongos historie.. Ruandas historie.. Sambias historie.. Sao Tomé og Principes historie.. Senegals historie.. Sierra Leones historie.. Simbabwes historie.. Somalias historie.. Sudans historie.. Sydafrikas historie.. Swazilands historie.. Tanzanias historie.. Togos historie.. Tchads historie.. Tunesiens historie.. Ugandas historie.. Den centralafrikanische republiks historie.. Egyptens historie.. Ætiopiens historie.. Øvre Voltas historie.. (Burkina Faso).. Sydamerikas.. Mellemamerikas.. Nordamerikas.. Argentinas historie.. Bahamas' historie.. Barbados' historie.. Belizes historie.. Bolivias historie.. Brasiliens historie.. Canadas historie.. Chiles historie.. Columbias historie.. Cubas historie.. Dominikanske Republiks historie.. Ecuadors historie.. Dominicas historie.. El Salvadors historie.. Falklandsøernes historie.. (Islas malvinas).. Fransk Guyanas historie.. Guatemalas historie.. Guyanas historie.. Haitis historie.. Honduras' historie.. Mexicos historie.. Panamas historie.. Paraguays historie.. Perus historie.. Saint Lucias historie.. Surinams historie.. Trinidad og Tobagos historie.. Uruguays historie.. USA's historie.. Venezuelas historie.. Asiatiske staters historie.. Afghanistans historie.. Armeniens historie.. Aserbaidjans historie.. Bahrains historie.. Bangladesh' historie.. Bhutans historie.. Bruneis historie.. Burmas historie.. Cambodjas historie.. De forenede arabiske emiraters historie.. Filipinernes historie.. Georgiens historie.. Indiens historie.. Indonesiens historie.. Iraks historie.. Irans historie.. Israels historie.. Japans historie.. Jordaniens historie.. Kasakhstans historie.. Kinas historie.. Kirgisiens historie.. Koreas historie.. Kuwaits historie.. Laos' historie.. Libanons historie.. Malaysias historie.. Maledivernes historie.. Mongoliets historie.. Nepals historie.. Omans historie.. Pakistans historie.. Det palæstinensiske autonomiområdes historie.. Papua-Nyguineas historie.. Qatars historie.. Saudi-Arabiens historie.. Singapores historie.. Sri Lankas historie.. Syriens historie.. Tadjikistans historie.. Taiwans historie.. Thailands historie.. Turkmenistans historie.. Usbekistans historie.. Vietnams historie.. Yemens historie.. Øst-Timors historie.. Australiens.. Oceaniens.. Australiens historie.. New Zealands historie.. Oceaniens historie.. Kon-Tiki.. Antarktis.. Antarktis' historie.. Temaer.. Kulturhistorie.. Censurens historie.. Fjernsynets historie.. Fotografiets historie.. Kulturantropologiens historie.. Kunsthistorie.. Musikhistorie.. Sproghistorie.. Teaterhistorie.. Religionshistorie.. Ateismens historie.. Buddhismens historie.. Fundamentalismens historie.. Hinduismens historie.. Jødedommens historie.. Katolicismens historie.. Kristendommens historie.. Kætteriets historie.. Teknikkens historie.. Flyvningens historie.. Infrastrukturens historie.. Kommunikationens historie.. Opfindelsernes historie.. Rumfartens historie.. Skibsfartens historie.. Videnskabernes historie.. Astronomiens historie.. Biologiens historie.. Datalogiens historie.. Filosofiens historie.. Fysikkens historie.. Geologiens historie.. Historievidenskabens historie.. Kartografiens historie.. Kemiens historie.. Landmålingens historie.. Lægekunstens historie.. Matematikkens historie.. Mål og vægts historie.. Retsvidenskabens historie.. Sprogvidenskabens historie.. Økologiens historie.. Flere vidensfelter.. Forfatningshistorie.. Koloniernes historie.. Militærhistorie.. Opdagelsesrejsernes historie.. Økonomisk historie.. Generelle historiebetragtninger.. Historiefilosofi.. Historiebillede.. Kildekritik.. php?title=Portal:Historie oldid=7769729.. 15:35..

    Original link path: /wiki/Portal:Historie
    Open archive

  • Title: Portal:Militær - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Portal:Militær.. Militær-portalen.. Et.. militær.. (lat.. milis, soldat) bliver dannet for at.. forsvare.. kontrollere.. et.. territorium.. økonomiske.. ressourcer.. - og/eller for.. offensive.. formål.. som f.. at besætte territorium fra en anden.. enhed.. nations.. militære magt kan også spille en central, indenrigspolitisk rolle.. Enten ved at overtage magten på eget initiativ ved et.. millitærkup.. , eller ved at bevare magten på den siddende regerings hænder uden om en.. demokratisk.. proces i et.. millitærdiktatur.. Slagkrydser.. Panserskib.. Slaget ved Gettysburg, Første dag.. Marinestation København.. Militær efter land.. Påbegyndte artikler om militær.. Militære anlæg.. Militære enheder.. Militærfly.. Flåder.. Militærfolk.. Forsvarspolitik.. Gendarmer efter land.. Hære.. Krigsskibe.. Militærkøretøjer.. Luftvåben.. Militærartikler efter kvalitet.. Museer om militær.. Militærmusik.. Specialstyrker.. Sprængstoffer.. Militærstrategi.. Militære titler.. Militære uddannelsesinstitutioner.. Militærudstyr.. Militære udtryk.. Krige efter lande.. Krige efter århundrede.. Krige efter årstal.. Krige igangsat som følge af 11.. september 2001.. Arvefølgekrige.. Borgerkrige.. Personer efter krig.. Slag.. Zulukrigen 1879.. Oversættelsestip.. Mange af Wikipedias skribenter anvender udenlandske tekster.. Her er nogle typiske faldgruber.. squadron.. Hvis det drejer sig om en samling krigsskibe er det.. eskadre.. hvis der er tale om fly og missiler mm.. er det.. eskadrille.. , og.. hvis det er.. kavalerister.. kampvogne.. og andet hær-relateret er det oftest.. eskadron.. I.. US Army.. svarer.. dog til en.. bataljon.. , mens.. troop.. svarer til eskadron.. British Army.. Royal Engineers.. Royal Corps of Signals.. Royal Logistic Corps.. Royal Army Medical Corps.. Special Air Service.. kompagnier.. Squadron Leader.. major.. Royal Air Force.. , evt.. en eskadronchef/eskadrechef/eskadrillechef ud fra konteksten.. Emanuel Leutzes.. billede af.. der krydser.. Delawarefloden.. 1776.. under den.. amerikanske uafhængighedskrig.. Brigadegeneral.. Peter Bartram.. er den 20.. marts 2012 udnævnt som ny dansk.. forsvarschef.. Bartels overtog posten som formand  ...   fange.. Osama bin Laden.. , ødelægge.. Al-Qaeda.. og fjerne.. Taliban.. -regimet der havde støttet Al-Qaeda og givet netværket et tilflugtssted.. USA og Storbritannien førte an i en kampagne, der primært bestod af luftbombardementer, men også med landtropper, der primært udgjordes af.. Den Nordlige Alliance.. I 2002 indgik britiske og amerikanske landtropper også i kampene.. Senere deltog også andre.. -tropper, blandt andet.. danske.. , i kampene.. Udvalgt artikel.. var en operation, som blev udført af 2.. marineraiderbataljon under kommando af.. Evans Carlson.. under.. slaget om Guadalcanal.. mod.. japanske hærstyrker.. november.. 1942.. De amerikanske marinesoldater angreb styrker under kommando af.. Toshinari Shōji.. , som var.. på flugt.. fra et omringningsforsøg ved Koli Point på.. Guadalcanal.. , og forsøgte at slutte sig til andre japanske hærenheder på den anden side af den amerikanske stilling ved.. Lunga Point.. I en række træfninger mellem små styrker dræbte 2.. raiderbataljon i løbet af 29 dage næsten 500 japanske soldater, mens den selv mistede 16.. Raiderbataljonen erobrede en japansk kanon, som havde chikaneret.. Henderson Field.. , den allierede flyveplads ved Lunga Point på Guadalcanal.. flight.. er en underinddeling af en.. i et luftvåben, eller flyvetjeneste i hær eller flåde.. Fændrik.. var en.. grad.. , der tidligere blev tildelt personel mellem.. løjtnant.. sergent.. pennantnummer.. kan sammenlignes med et bils.. nummerplade.. Haakonsvern Orlogsstasjon.. er Nordens største.. flådestation.. med over 4.. 000 ansatte.. Volksmarine.. var navnet på den maritime del af.. Østtysklands.. Westland Lynx.. holder rekorden som verdens hurtigste helikopter med 400.. km/t.. Rekorden er dog uofficielt slået af Sikorsky X2 med 415 km/t.. MTLarsen.. Necessary Evil.. DanNav.. php?title=Portal:Militær oldid=7170317.. Denne side blev senest ændret den 3.. juni 2013 kl.. 10:09..

    Original link path: /wiki/Portal:Milit%C3%A6r
    Open archive

  • Title: Portal:Musik - Wikipedia, den frie encyklopædi
    Descriptive info: Portal:Musik.. Portal om Musik.. opfattes traditionelt som en sammensætning af.. toner.. , der.. synges.. eller spilles på et.. instrument.. En tænketank i.. definerede musik som "mønstre af lyde, der varierer i højde og over tid og som frembringes af følelsesmæssige, sociale, kulturelle og intellektuelle grunde".. Den bredeste definition er at musik er organiserede lydbegivenheder der opfattes.. æstetisk.. Portal:Musik/Månedens artikel/December 2014.. Foreslå ny.. Udvalgt instrument.. Fløjtenist.. Tværfløjten.. er et europæisk musikinstrument i.. træblæserfamilien.. Dette skyldes at den oprindeligt blev fremstillet af træ.. Nutildags er grundmaterialet typisk sølv og i mere eksklusive udgaver guld eller platin samt for nogens vedkommende træ.. Materialevalget til en fløjte har stor betydning for, hvordan man ønsker klangen, og der er ligeledes relativt stor forskel på blæseteknik afhængigt af materialet.. De forskellige materialer er også meget ofte "blandede", således at fx mundpladen er af guld og resten sølv.. En person, der spiller tværfløjte, kaldes en.. fløjtenist.. Navnet.. tværfløjte.. kommer fra traversfløjte, som angiver at fløjten holdes vandret.. I tværfløjtens unge år var denne meget simpel og med kun relativt få huller, men i løbet af det.. gennemgik den en forbedringsproces med bidrag fra især den.. franske.. familie af.. instrumentmagere.. , Hotteterre, og tyskeren.. J.. Quantz.. Se mere.. TaskForce.. AA-TaskForce Metal.. WikiProjekt Dansk rock.. WikiProjekt  ...   Flames.. Judas Priest.. My Dying Bride.. Slayer.. Something Wild.. Follow the Reaper.. Hatebreeder.. Hate Crew Deathroll.. The Final Cut.. Musik efter by.. Musik efter land.. Musik efter årstal.. Musik-artikler efter kvalitet.. Musikskabeloner.. Påbegyndte artikler om musik.. Albumchart.. Artikler der bruger BillboardID.. Croonere.. Musikfolk.. Musikalske former.. Musikgenrer.. Musikgrupper.. Musikindustri.. Instrumentalmusik.. Musikinstrumenter.. Musikkonservatorier.. Kristen musik.. Managere.. Musikere.. Musikproduktion.. Samplere.. Singlechart.. Skriveværksteder.. Spillesteder.. Musikteori.. Tour.. Musikuddannelse.. Musikudtryk.. Ulver.. Musikvidenskab.. Musikalske værker.. Du er velkommen til at skrive dig på listen, hvis du vil hjælpe på musikportalen.. Fredelige.. Musikkens historie.. Musik fra middelalderen.. Renæssancemusik.. Barokmusik.. Wienerklassikken.. Romantikken.. Populærmusikken.. Moderne klassisk musik.. Blues.. Børnemusik.. Country.. Folkemusik.. Funk.. Jazz.. Hiphop.. Kammermusik.. Kirkemusik.. Klassisk musik.. Opera.. Pop.. Punk.. Rap.. Reggae.. Rock.. Rock and roll.. Soul.. Techno.. Western.. Node.. Nøgle.. Grundskala.. Skala (musik).. Becifring.. Toneinterval.. Kvintcirkel.. Harmonilære.. Akkord.. Tonika.. Dominant.. Subdominant.. Kirketonearter.. Instrumenter.. Banjo.. Basguitar (el-bas).. Basun.. Blokfløjte.. Bratsch.. Cello.. Cembalo.. Concertina.. Didgeridoo.. El-klaver.. El-orgel.. Engelskhorn.. Fagot.. Glasharmonika.. Guitar.. Harpe.. Jødeharpe.. Keyboard.. Keytar.. Klarinet.. Klaver.. Klavichord.. Kontrabas.. Mandolin.. Marimba.. Obo.. Orgel.. Saxofon.. Spinet.. Stortromme.. Sækkepibe.. Theremin.. Trompet.. Tuba.. Tværfløjte.. Valdhorn.. Violin.. Xylofon.. Æolsharpe.. Musikpriser.. Danish Music Awards.. Grammy Award.. Léonie Sonnings musikpris.. MTV Europe Music Awards.. Nordic Music Awards.. Nordisk Råds Musikpris.. P3 Guld.. Årets Steppeulv.. php?title=Portal:Musik oldid=7855739.. Musikportal.. Denne side blev senest ændret den 21..

    Original link path: /wiki/Portal:Musik
    Open archive





  • Archived pages: 2043